27 december 2007
Erik griner
Lige inden jul blev Erik passet for første gang med overnatning mens mor og far var til tante-Netes 30-års fødselsdag - det var hjemme hos mormor og morfar og Erik klarede det rigtig godt! Han sov fint, som han plejer, så de skulle kun op og give ham mad én gang kl. 4.30 :) Han glæder sig allerede til næste gang...
Desuden har Erik også fået sit første måltid med ske. Han fik risgrød og var helt vild med det! Da først han lige havde fundet ud af, hvad han skulle stille op med tungen, guffede han det i sig :)
Der kommer billeder fra Eriks jul ved en senere lejlighed (de er ikke taget endnu, da han ikke har præsteret at være vågen mens juletræet var tændt...). Så lige nu kommer lidt blandede bolsher... Eriks dåbsbillede, et billede af ham i juletøjet, et billede af Eriks første måltid med ske og en skøn video, hvor Erik griner højt - husk lyden!
14 december 2007
Gå glad i bad...
Han er en dejlig dreng, som begynder at være rigtig glad for at lege... hoppelege, pruttelege, kildelege og kysselege! Det er rigtig sjovt :) Og så elsker han bare at være i bad!
Vi vil lade billederne tale for sig selv...
11 december 2007
Eriks dåb
Erik var så sød i sin fine dåbskjole, som hans mormor syede for godt 25 år siden, da hans mor blev døbt! Han var i skønt humør hele dagen og klarede bare det hele så flot! Han var en smule ked af det i begyndelsen af dåbsgudstjenesten, men faldt heldigvis hurtigt i søvn i sin mors arme - han vågnede dog op lige mens han blev døbt (dygtig dreng!) men sov så videre.
Det var en rigtig dejlig dag og vi er meget taknemmelige for, at så mange ville være med til at fejre Erik. Så tusind tak til alle - både for deltagelse og for alle de flotte gaver!
I dag bliver Erik så 3 måneder - hans forældre kan slet ikke fatte, at han allerede er så stor, men han er jo godt nok også dygtig! Han skal til lægen i dag og vaccineres - vi håber, han tager den i stiv arm og klarer den uden at blive påvirket alt for meget af vaccinen.
Nu, hvor dåben er vel overstået glæder vi os bare til at forberede os til vores første jul som lille familie - det bliver meget specielt kan vi allerede fornemme!
Vi mangler et par billeder af Erik i fuld figur i dåbskjole og kyse - de kommer på bloggen når de er blevet taget!
Tænk engang at have 3 oldeforældre!
06 december 2007
Glædelig december :)
26 november 2007
Erik filmstjerne
Så find popcornene frem og nyd lille-Erik live - og hans tossede mor, der taler meeeget med på videoerne ;)
18 november 2007
Erik rullepølse!
Erik er vokset meget - hans mål var for en uge siden 5200 g. og 61 cm., hvilket især vil sige at han vokser rigtig meget i længden... 11 cm på 9 uger! Vi satser dog på, at han stadig kan passe dåbskjolen, som allerede hænger klar hjemme hos mormor og morfar...
Erik har allerede lært en masse ting. Han kan rulle fra mave til ryg (hvilket man normalt først kan når man er ca. 4 måneder ;) - deraf navnet rullepølse), han kan styre sine hænder til at slå ud efter ting - fx. på aktivitetstæppet og i skråstolen... og så snakker han ustyrligt meget! Han elsker fx. at snakke med sig selv i spejlet.
I går var vi på besøg hos mormor og morfar og Erik lå i lang tid på morfars ben og sang med på en masse børnesange - det var meget hyggeligt! Om aftenen lå Erik på ammepuden og så fjernsyn med mor og far... pludselig toner Anette Heick frem på skærmen og stemmer i med "Ganløse Vanløse" - og Erik var flad af grin! Det minder lidt om dengang han stadig var inde i maven og sprællede særligt meget når han hørte "Vi maler byen rød"... Drengen kan nok bare godt lide DanskTop (bittert for os!!).
08 november 2007
Intet nyt er godt nyt!
Erik bliver 2 måneder gammel om 3 dage. Vi synes, tiden flyver afsted og vi kan slet ikke følge med! Han bliver så stor den lille. Det er et stykke tid siden han blev målt og vejet sidst, men han vejer i hvert fald over 5 kg. og bruger nu str. 62 i tøj - så han vokser med lynets hast! Tænk hvis det var os andre, der næsten fordoblede vores vægt på 2 måneder!! Det ville ikke være kønt, men det er det nu i hans tilfælde ;)
Han er stadig et dejligt nemt barn, der sover godt og meget og er glad og smilende når han er vågen. Han er meget glad for sit aktivitetstæppe - der kan han ligge meeeeget længe og grine og slå til legetøjet. I det hele taget er ting, der bevæger sig et stort hit, særligt hans elefanturo fra mormor og morfar over puslebordet vækker stor begejstring - men den kan også både dreje rundt, klirre og blinke! Lige nu sidder Erik i sin skråstol mens jeg skriver blog - det er bare så lækkert, at han kan finde ud af at aktivere sig selv...
Siden sidst har Erik også været på besøg hos oldemor i Næstved. Han hyggede sig, som man kan se på billedet nedenfor, rigtig godt i fodenden på oldemors seng og der var rigtig mange spændende ting at kigge på!
Der er mange billeder i dag fordi det er så længe siden...
27 oktober 2007
Eriks træ :)
24 oktober 2007
Hej!
Erik er jo nu ca. 6 1/2 uge. I mandags var han til 5-ugers-tjek hos lægen, som var meget begejstret for ham... "Jeg kan slet ikke koncentrere mig fordi han er så lækker", sagde den søde mand :) (det varmer jo en moders hjerte...) Erik ligger over gennemsnittet i vækstkurven og vejer nu 4300 g. og måler 55 cm. så han vokser jo stadig godt!
Han er i det hele taget bare en dejlig dreng og vi er så taknemmelige for ham!!!
23 oktober 2007
En ny og revideret ønskeseddel til Eriks barnedåb...
Ønsker til Erik
1. Folde-ud-bog fra Lamaze (til at stille i sengekanten)
2. Gavekort til BabySam, H&M eller andre steder, der sælger babyting...
3. Børnebestik i sølv med navn + dåbsdag indgraveret (fra Gense – fx. fra H.C.A-serien)
4. Legetøj (fx. fra Baby Einstein eller Lamaze)
5. Opsparing (penge til opsparingskonto kan evt. indsættes på reg.nr. 6610, kontonr. 0002188307)
6. Juniordyne
7. Gyngefår med hvid pels (kan købes i Artium i Rådhusarkaden)
8. Autostol til 9 mdr.+ (ensfarvet – ikke lys)
9. Gavekort til fotograf
10. Micki kgl. bostaver til at skrive Erik (kan købes i BabySam)
11. Sengetøj til juniordyne – enkelt og ikke for mange mønstre!
12. Hynde til Tripp Trapp stol (lyseblå striber)
13. Cd'er med børnemusik
14. Tøj str. 68+
15. Skumpuslespil m. dyr til gulvet (kan fx. købes på www.englestreger.dk)
16. Musikuro til at sætte på kravlegård/tremmeseng
17 oktober 2007
Bornholm, Bornholm, Bornholm
I mellemtiden er han jo så blevet 5 uger gammel og er så småt begyndt at grine når man laver sjove lyde med munden - så er der jo ikke et øje tørt hos mor og far! Han bliver mere og mere underholdende for hver dag der går, og er i det hele taget bare en lille guldklump :) Vi skal lige have lidt tid hjemme efter ferien, men vi vil da på det kraftigste anbefale alle at komme og besøge os - Erik er en skøn lille basse og han vokser altså med lynets hast så det er bare om at skynde sig, hvis man vil opleve ham "lille" igen!
Vi er meget spændte på at få ham vejet og målt når han skal til 5-ugers undersøgelse hos lægen på mandag - men ét er sikkert: Han har i hvert fald taget på! Han har fået så fine, buttede kinder og lækre elastikker på lårene... og hans far kan slet ikke holde op med at nive ham i kinderne!
11 oktober 2007
Erik 1 måned
Lige nu er både mor og far snotforkølede men det er Erik heldigvis ligeglad med - han er ikke syg og hygger sig lige så godt som altid. Men af den grund bliver dagens indlæg ikke så langt da mor synes, at bogstaverne hopper lidt for meget rundt på skærmen... Men der skulle da lidt billeder på på hans første mærkedag!
Vi skriver mere når tågerne er lettet - der vil også være meget at fortælle da Erik på søndag skal afsted på sin første ferie! Vi skal besøge oldemor og oldefar på Bornholm... Indtil da: God fornøjelse med de nyeste billeder af bassen (og læg lige mærke til, hvor tykke hans kinder er ved at blive... nårh!).
06 oktober 2007
Eriks legekammerater
Han er blevet rigtig god til det med øjenkontakt - øjnene er vågnet op og er blevet helt blå og klare og Erik nyder at ligge og kigge på, hvad der sker omkring ham. Han er mere vågen om dagen nu - og det er jo hyggeligt fordi han er så interesseret og ikke mindst glad!
Vi har i denne uge været på besøg hos endnu en kommende legekammerat. Endnu en veninde har født - denne gang Lonni, som i tirsdag fødte Aslan på 4200 g. og 56 cm. (så vidt jeg husker...). Der er billeder af begge legekammeraterne (også Mettes Ida) nedenfor!
Vi synes alle, det er sååå hyggeligt at have hele to legekammerater så tidligt i livet - og som man kan se på billedet af Erik og Aslan, så er Erik også glad for sine venner (eller hvordan var det nu liiige...).
Erik oplever ellers bare en masse. Han er ofte med på besøg - han har været til hele 2 fester allerede! Venindefest og onkel Mickeys 13 års fødselsdag. Erik er generelt glad for at komme med, men han er nu alligevel stadig mest tryg, når han er derhjemme! Men så er det jo heldigt, at man kan falde i søvn i favnen på mor eller far... så er det næsten som at være hjemme!
Bortset fra alle festerne og lidt besøg hos veninder så går de fleste dage nu stille og roligt derhjemme med spisning, sovning i barnevognen i drivhuset og dejlige gåture - det er jo så dejligt vejr for tiden og Erik elsker at gå tur! Han er dog lige ved at lære, at man rent faktisk godt kan sove videre selvom vognen holder op med at trille - det ville være dejligt...
27 september 2007
Store, fine Erik!
Fordi det går så godt og Erik er så glad og nem kommer hun nu først igen når han er 7 uger - det mente hun var helt i orden fordi Erik har så dygtige og rolige forældre :)
Og bare lige for at prale endnu mere så sov Erik i nat fra kl. 22.30-5.15 og så igen fra 5.45-8.30 - han er da et dejligt barn ;)
Erik har i øvrigt fået en ny legekammerat i går - Mette (min (Stines) ældste barndomsveninde) har født en stor og fin pige på 4190 g. og 55 cm., som vi glæder os meget til at lege med! Stort tillykke til jer alle 3 :) Vi glæder os til at se guldklumpen!
Vi har forresten lige lavet Eriks håndaftryk i dag - Erik sov imens, for det var ikke til at få ham til at slappe af i fingrene i vågen tilstand... Det ser bare sååå sødt ud - hans lille bitte håndaftryk i ler!!
Igen en stak billeder - de er alle fra i dag, hvor Erik altså er 16 dage gammel. Som tiden dog går altså!