27 september 2007

Store, fine Erik!

Ih altså! Sundhedsplejersken har lige været her og hun roste os simpelthen så meget at vores ører stadig er røde... Erik trives rigtig godt (det skrev hun selv i sin bog med understregninger!!) - det gule er næsten forsvundet og han er vokset meget. Han har taget 300 g. på på en uge og er vokset 3 cm. siden fødslen - så han er nu en "stor", fin dreng på 3400 g. og 53 cm.
Fordi det går så godt og Erik er så glad og nem kommer hun nu først igen når han er 7 uger - det mente hun var helt i orden fordi Erik har så dygtige og rolige forældre :)
Og bare lige for at prale endnu mere så sov Erik i nat fra kl. 22.30-5.15 og så igen fra 5.45-8.30 - han er da et dejligt barn ;)
Erik har i øvrigt fået en ny legekammerat i går - Mette (min (Stines) ældste barndomsveninde) har født en stor og fin pige på 4190 g. og 55 cm., som vi glæder os meget til at lege med! Stort tillykke til jer alle 3 :) Vi glæder os til at se guldklumpen!
Vi har forresten lige lavet Eriks håndaftryk i dag - Erik sov imens, for det var ikke til at få ham til at slappe af i fingrene i vågen tilstand... Det ser bare sååå sødt ud - hans lille bitte håndaftryk i ler!!
Igen en stak billeder - de er alle fra i dag, hvor Erik altså er 16 dage gammel. Som tiden dog går altså!

Erik bliver vejet af sundhedsplejerske Anny - 3400 g. vejer han 16 dage gammel.


... og målt til 53 cm


Den stolte mor bagefter!


Og Erik syntes også, det var ret fedt at blive rost!


Så fin er han!

25 september 2007

Abonner på Erik...:)

Nu kan du abonnere på sidste nyt om Erik: hvis du sender din e-mailadresse fra boksen til højre vil du modtage en mail, hver gang der kommer et nyt indlæg her på bloggen.

Når du har skrevet mailadressen og trykket på Abonnér skal du i det næste billede skrive et "kodeord" som beskytter mod robot-tilmeldinger. Og endelig modtager du en bekræftende mail, hvor du skal trykke på et link - så kører abonnementet.

Bemærk: Du modtager kun mail en gang om dagen, og kun hvis der er nyt fra det seneste døgn.

24 september 2007

Erik 14 dage!

Tænk engang! Lille Erik bliver 2 uger gammel i morgen... På den ene side føles det som om vi har haft ham altid så 2 uger virker som latterligt lidt. På den anden side er det lidt stort hver gang man kan sige, at han er en uge ældre (det skal nok snart gå over...).
Vi har haft endnu en god uge. Erik er begyndt at sove udenfor i barnevognen. Han er rigtig glad for sin barnevogn, heldigvis, og kan også godt falde i søvn uden at man går med ham:) Derudover er han begyndt at bruge sin sut! Den er en god hjælp til at falde til ro, når man egentlig ikke er mere sulten men gerne vil sutte på noget alligevel...
Med fare for at gentage mig selv så er Erik stadig meget sød, dejlig og nem. Han trives i sit nye hjem og bliver mere og mere interesseret i sin omverden for hver dag der går - selvom det jo endnu er meget ubevidst fra hans side så går mor og far i hvert fald meget op i, at der bliver smilet en masse ;)
Nogen mener måske, at vi har det for nemt og at man ikke ved, hvad det vil sige at have et spædbarn når man kan sove godt om natten og ikke er bebyrdet med skrigeri dagen lang... Tjo... det ved jeg ikke - vi har er dejligt barn og han er da nem, men jeg tror stadig, at det er en lige så stor omvæltning som hvis han havde skreget døgnet rundt! Men vi er da taknemmelige for hver nat, hvor han sover eksemplarisk...
Til sidst sender jeg lige en ekstra hilsen til dem, der har været så søde at sende os gaver med posten eller med "personligt bud"... Det er bestemt ikke af ond vilje, at vi ikke ringer og siger TUSIND TAK - men selvom Erik er nem er der bare ikke mange ledige stunder... Så indtil videre bliver det en elektronisk tak - vi er meget glade for jeres hilsener!!
I øvrigt opfordrer jeg alle til lige at skrive en lille hilsen på siden, når I alligevel læser om søde Erik... Det er så hyggeligt for os at se, hvem der følger med.

Tænksom Erik sover i vuggen...

Eriks første bad hjemme - det er rart men stadig lidt mystisk!

Man ligger så godt på ammepuden når man har spist...

Erik sover dejligt i barnevognen - det er skønt med den friske luft!

Uhm - sut!

20 september 2007

Eriks første uge hjemme

Så har Erik været hjemme en hel uge! Han trives rigtig godt og har allerede oplevet en masse... Han har været på hospitalet til hørescreening (han hører perfekt:)), han har haft besøg af sundhedsplejersken, som sagde, at han var en meget fin lille dreng, som trives godt, han har været på udflugter hos mormor og morfar, på gåture i barnevognen - én gang så langt som til Rødovre Centrum - og så har han haft besøg af en masse dejlige mennesker :) Erik nyder at have besøg - han er glad for mennesker og for al den opmærksomhed han får (er vi sikre på...). Det er jo så skønt, at man kan ligge og putte hos nogen i stedet for at blive lagt i vuggen mens mor og far render rundt...
Han er stadig glad og nem. Han sover lidt mindre om dagen end i starten - mest fordi han hygger sig så godt opppe hos nogen - men han sover stadig meget flot om natten. Han har fået en god rytme hvor han sover fra ca. 23.30-4 og så fra ca. 5-8.30/9... Det gør, at hans forældre har rigtig meget overskud til at nyde ham hele dagen! Han er bare en fantastisk lille mand :)


Nårh... er han ikke sød?


Øhh - hvor var det du sagde, vi skulle hen?


Erik sover så fint i sin tip-oldefars gamle vugge med onkel Torstens gamle sengetøj.


På tur med barnevognen - det synes vi alle tre er meget hyggeligt.



En træt og tænksom Erik lige efter et godt måltid!

16 september 2007

Her går det godt!

Lille Erik er efterhånden blevet 5 1/2 dag gammel og han trives rigtig godt derhjemme. Han er utroligt nem - hans dage forløber meget stilfærdigt med en masse soveri kun afbrudt af lidt spisning og bleskift. Også nætterne er gode. Til hans forældres store lettelse sover han indtil videre rigtig flot om natten - oftest sover han mindst fra 24-6 og det er da flot!

Meget karakteristisk billede fra Eriks liv lige nu, hvor han er godt 5 dage - sovende på brystet af en eller anden!

Dette billede er faktisk taget på Eriks fødselsdag og er altså gaaammelt - men det er da bare et sødt lille smil, han har på læberne, ik?


I den kommende uge har Erik sine første aftaler - han skal have tjekket hørelsen på tirsdag og får besøg af sundhedsplejersken på onsdag. Vi glæder og meget til at se, hvad hun siger til ham...
I dag har Erik været på besøg hos mormor og morfar for første gang! Vores fyr er gået i stykker, så der er ikke noget varmt vand og vi var derfor på badebesøg. Erik hyggede sig meget (dvs. at han sov...) mens der blev badet og spist dejlig morgenmad!
Senere havde han besøg af Julie, Morten og Rasmus (hvilket han dog sov fra) og senere var han på en dejlig tur i kvarteret i sin lækre barnevogn, som han heldigvis også er glad for at køre i.

Erik hyggede sig rigtig med mormor mens forældrene badede...

13 september 2007

Lille Erik

Den 11. september kl. 03.15 kom vores lille Erik til verden. Han er helt fantastisk - smuk, dygtig og meget rolig. Hans forældre er i hvert fald allerede helt forelskede!
Lige fra starten er det væltet ind med gæster og hilsner til vores lille familie - det betyder meget for os, og vil helt sikkert også glæde lille Erik engang...
I dag er vi så vendt hjem fra hospitalet. Det er dejligt at have ham hjemme og kunne gøre alting i sit eget tempo. Vi glæder os til at se alle der endnu ikke har set vidunderet - vi er i fuld gang med at lave en plan for, hvem der kommer hvornår. Så hvis nogen har lyst til at komme forbi vil vi bede om, at der ringes først så vi kan koordinere det sådan, at der kun kommer ét hold gæster ad gangen... Så kan Erik og hans mor bedst overskue det ;)


Det første familefoto - ca. 1 1/2 time efter fødslen... Var der nogen, der synes, at forældrene så trætte ud? Det var de vist også!

Vi var så heldige, at det var Hanne, som endte med at tage imod Erik. Hanne er en meget nær ven af familen og det var en stor velsignelse at få lov til at føde med hende! Her er hun ved at måle og veje vidunderet - han måler 50 cm. og vejer 3270 g.

Erik er allerede meget dygtig til at sutte - også gerne på fingrene! Er han ikke bare vidunderlig med alt det hår?

10 september 2007

Så er det nu!!

Tænk engang - den lille hørte efter, hvad jeg sagde! I går (på vores bryllupsdag d. 9/9) kl. 10 gik vandet, hvilket betyder, at barnet kommer inden for kort tid. Optimalt set skulle jeg have haft gode, kraftige veer nu, hvor klokken nærmer sig 7 d. 10/9, men jeg har hele natten blot haft svage veer, som - til trods for, at de kommer med meget korte mellemrum - ikke rigtig gør noget. Bevares, det gør da ondt, men det er vist ikke liiige den ubeskrivelige smerte, man har hørt så meget om ;)
Nå, men altså - jeg skal så ringe til fødegangen om en time, og regner så med, at de vil give mig noget vestimulerende så der forhåbentlig kan komme skub i tingene... Nu vil vi jo altså meget gerne snart se de lille vidunder!
Det er ret utroligt at vide, at den næsten er på vej - jeg glæder mig til at byde den velkommen til verden :)
Og nu, hvor jeg alligevel ikke har andet at lave, kan jeg da komme med en lille servicemeddelelse: Barselsgangen på Glostrup Hospital har besøgstid fra 14.30-16.00 og 18.30-20.00. Vi regner med at blive der et par dage og vil rigtig gerne have besøg!
Vi ses med baby!!!

07 september 2007

Uge 39...

Så er uge 39 i gang... Der er to uger tilbage til terminen! Det er vildt og uforståeligt - men vi glæder os i den grad til det (især moderen, som synes, det er ret tungt efterhånden...).
Vi var hos jordemoderen i går. Der var en jordemoderstuderende med så der var meget grundig behandling, hvor der bl.a blev mærket rigtig meget på maven :)
Jordemoderen skønner, at den lille nu vejer 3200g. så man må da også sige, at den er klar til at komme ud!! Ved hvert jordemoderbesøg gør hun meget ud af at understrege, at de fleste førstegangsfødende føder ca. 4 dage over tid! Men, men, men - vi satser nu stadig på, at den lille kommer før det. Når som helst efter på søndag, hvor vi jo skal fejre vores første bryllupsdag, vil være perfekt for os ;)
Samtidig ved vi jo også, at vi er nødt til at indstille os på, at der sagtens kan gå mere end to uger før det sker. Det er jo det forunderlige ved hele processen - man kan ikke selv styre noget som helst... Man må bare læne sig tilbage og prøve på at nyde den sidste, rolige tid. Barnet skal nok komme ud jo!
Men kom dog bare!!!

06 september 2007

Ønsker til barnedåb

  1. Skråstol fra Baby Björn (blå)
  2. Dagmarkors i guld indgraveret m. navn og dåbsdag (den mindste størrelse)
  3. Børnebestik i sølv (fra Gense – fx. fra H.C.A-serien)
  4. Legetøj
  5. Opsparing (penge til opsparingskonto kan evt. indsættes på reg.nr. 6610, kontonr. 0002188307)
  6. Juniordyne
  7. Gyngefår
  8. Autostol til 9 mdr.+ (ensfarvet – ikke lys)
  9. Gavekort til fotograf
  10. Micki kgl. bostaver til at skrive Erik (kan købes i BabySam)
  11. BRIO gåvogn
  12. Hynde til Tripp Trapp stol (lyseblå striber)
  13. Cd'er med børnemusik
  14. Tøj str. 68+