Lille Erik er efterhånden blevet 5 1/2 dag gammel og han trives rigtig godt derhjemme. Han er utroligt nem - hans dage forløber meget stilfærdigt med en masse soveri kun afbrudt af lidt spisning og bleskift. Også nætterne er gode. Til hans forældres store lettelse sover han indtil videre rigtig flot om natten - oftest sover han mindst fra 24-6 og det er da flot!
Meget karakteristisk billede fra Eriks liv lige nu, hvor han er godt 5 dage - sovende på brystet af en eller anden!
Dette billede er faktisk taget på Eriks fødselsdag og er altså gaaammelt - men det er da bare et sødt lille smil, han har på læberne, ik?
I den kommende uge har Erik sine første aftaler - han skal have tjekket hørelsen på tirsdag og får besøg af sundhedsplejersken på onsdag. Vi glæder og meget til at se, hvad hun siger til ham...
I dag har Erik været på besøg hos mormor og morfar for første gang! Vores fyr er gået i stykker, så der er ikke noget varmt vand og vi var derfor på badebesøg. Erik hyggede sig meget (dvs. at han sov...) mens der blev badet og spist dejlig morgenmad!
Senere havde han besøg af Julie, Morten og Rasmus (hvilket han dog sov fra) og senere var han på en dejlig tur i kvarteret i sin lækre barnevogn, som han heldigvis også er glad for at køre i.
Erik hyggede sig rigtig med mormor mens forældrene badede...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar