27 oktober 2007

Eriks træ :)

Eriks træ er plantet... Det er et Ingrid Marie æbletræ! Erik var selv med ude da det kom i jorden. Ellers intet nyt under solen - Eriks mål er nu 4600 g. og 57 cm... og som I kan se på billedet nedenfor griner han på livet løs!


Erik og mor foran det nye træ!


Hahaha... det er dejligt at leve!

24 oktober 2007

Hej!

Der sker rigtig meget med Erik disse dage. Han udvikler sig helt utroligt meget... Han er meget dygtig til at holde hovedet selv, han har rigtig god øjenkontakt og han smiler og griner meget og nyder at "lege" med mor og far - hans yndlingslege er flyveture og lege med tungen. Det er simpelthen sååå hyggeligt, at man pludselig kan lave ting med ham - pludselig er det ikke kun søvn og mad, der udgør hans daglige gøremål ;)
Erik er jo nu ca. 6 1/2 uge. I mandags var han til 5-ugers-tjek hos lægen, som var meget begejstret for ham... "Jeg kan slet ikke koncentrere mig fordi han er så lækker", sagde den søde mand :) (det varmer jo en moders hjerte...) Erik ligger over gennemsnittet i vækstkurven og vejer nu 4300 g. og måler 55 cm. så han vokser jo stadig godt!
Han er i det hele taget bare en dejlig dreng og vi er så taknemmelige for ham!!!

Erik sutter både på sut og finger i autostolen - dejligt!!

23 oktober 2007

En ny og revideret ønskeseddel til Eriks barnedåb...

Ønsker til Erik

1. Folde-ud-bog fra Lamaze (til at stille i sengekanten)

2. Gavekort til BabySam, H&M eller andre steder, der sælger babyting...

3. Børnebestik i sølv med navn + dåbsdag indgraveret (fra Gense – fx. fra H.C.A-serien)

4. Legetøj (fx. fra Baby Einstein eller Lamaze)

5. Opsparing (penge til opsparingskonto kan evt. indsættes på reg.nr. 6610, kontonr. 0002188307)

6. Juniordyne

7. Gyngefår med hvid pels (kan købes i Artium i Rådhusarkaden)

8. Autostol til 9 mdr.+ (ensfarvet – ikke lys)

9. Gavekort til fotograf

10. Micki kgl. bostaver til at skrive Erik (kan købes i BabySam)

11. Sengetøj til juniordyne – enkelt og ikke for mange mønstre!

12. Hynde til Tripp Trapp stol (lyseblå striber)

13. Cd'er med børnemusik

14. Tøj str. 68+

15. Skumpuslespil m. dyr til gulvet (kan fx. købes på www.englestreger.dk)

16. Musikuro til at sætte på kravlegård/tremmeseng


17 oktober 2007

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Så er vi godt hjemme fra Eriks første ferie! Vi har - som titlen hentyder til - været på Bornholm for at besøge oldemor og oldefar. Erik har været rigtig dygtig til at være på besøg og har hygget sig meget... Det er dog også dejligt at være hjemme i de vante omgivelser igen kan vi mærke!
I mellemtiden er han jo så blevet 5 uger gammel og er så småt begyndt at grine når man laver sjove lyde med munden - så er der jo ikke et øje tørt hos mor og far! Han bliver mere og mere underholdende for hver dag der går, og er i det hele taget bare en lille guldklump :) Vi skal lige have lidt tid hjemme efter ferien, men vi vil da på det kraftigste anbefale alle at komme og besøge os - Erik er en skøn lille basse og han vokser altså med lynets hast så det er bare om at skynde sig, hvis man vil opleve ham "lille" igen!
Vi er meget spændte på at få ham vejet og målt når han skal til 5-ugers undersøgelse hos lægen på mandag - men ét er sikkert: Han har i hvert fald taget på! Han har fået så fine, buttede kinder og lækre elastikker på lårene... og hans far kan slet ikke holde op med at nive ham i kinderne!

Erik med oldemor og oldefar - hyggeligt :)


Erik holder godt fast med sine små fingre!


Hygge med moster Marie...


Hitler-overskæg!


Erik hygger med far på café.

11 oktober 2007

Erik 1 måned

Erik bliver 1 måned gammel i dag! Så stor og alligevel så lille...
Han er stadig en dejlig, glad og nem dreng og hans forældre er meget stolte af ham :)
Lige nu er både mor og far snotforkølede men det er Erik heldigvis ligeglad med - han er ikke syg og hygger sig lige så godt som altid. Men af den grund bliver dagens indlæg ikke så langt da mor synes, at bogstaverne hopper lidt for meget rundt på skærmen... Men der skulle da lidt billeder på på hans første mærkedag!
Vi skriver mere når tågerne er lettet - der vil også være meget at fortælle da Erik på søndag skal afsted på sin første ferie! Vi skal besøge oldemor og oldefar på Bornholm... Indtil da: God fornøjelse med de nyeste billeder af bassen (og læg lige mærke til, hvor tykke hans kinder er ved at blive... nårh!).


Øhh, hvad er der dernede bag mormors skulder?


Erik er næsten faldet i søvn på vej ud til barnevognen...


Erik sov i armene på moster Marie på tur på Vesterbro


Nej, jeg er altså ikke træt!


Man bliver så træt når man sidder i bæreselen...

06 oktober 2007

Eriks legekammerater

3 1/2 uge! Om 5 dage er han en måned! Tiden flyver afsted og Erik vokser med rekordfart - i denne uge har han taget mindst 400 g. på (formentlig lidt mere!) og han bliver så stor og fin og dygtig.
Han er blevet rigtig god til det med øjenkontakt - øjnene er vågnet op og er blevet helt blå og klare og Erik nyder at ligge og kigge på, hvad der sker omkring ham. Han er mere vågen om dagen nu - og det er jo hyggeligt fordi han er så interesseret og ikke mindst glad!
Vi har i denne uge været på besøg hos endnu en kommende legekammerat. Endnu en veninde har født - denne gang Lonni, som i tirsdag fødte Aslan på 4200 g. og 56 cm. (så vidt jeg husker...). Der er billeder af begge legekammeraterne (også Mettes Ida) nedenfor!
Vi synes alle, det er sååå hyggeligt at have hele to legekammerater så tidligt i livet - og som man kan se på billedet af Erik og Aslan, så er Erik også glad for sine venner (eller hvordan var det nu liiige...).
Erik oplever ellers bare en masse. Han er ofte med på besøg - han har været til hele 2 fester allerede! Venindefest og onkel Mickeys 13 års fødselsdag. Erik er generelt glad for at komme med, men han er nu alligevel stadig mest tryg, når han er derhjemme! Men så er det jo heldigt, at man kan falde i søvn i favnen på mor eller far... så er det næsten som at være hjemme!
Bortset fra alle festerne og lidt besøg hos veninder så går de fleste dage nu stille og roligt derhjemme med spisning, sovning i barnevognen i drivhuset og dejlige gåture - det er jo så dejligt vejr for tiden og Erik elsker at gå tur! Han er dog lige ved at lære, at man rent faktisk godt kan sove videre selvom vognen holder op med at trille - det ville være dejligt...

Se hvor flot han kigger!


Erik sover i barnevognen - er det ikke noget med, at alt vokser godt i et drivhus?? Det må være derfor, han bliver så stor...


Erik i dyb søvn i mors favn til Mickeys fødselsdag!


Erik og Aslan - se hvor stolt han er!


Ida på far Sørens skulder - sjovt som begge Eriks "små" venner er større end ham!


Erik laver rigtig mange sjove ansigter efterhånden - her er et af dem!