Mor og far havde jo ventet den længe og flere gange troet, at nu var den på vej op - men næh nej! De sidste par uger har der overhovedet ikke været nogen tegn på tænder og så klirrede det pludselig i glasset da Erik drak i går aftes, og ganske rigtigt: Nede i undermunden er der nu to små hvide tapper!
Mor og far er meget stolte! Det er sjovt, som man kan være stolt af noget, som man ikke rigtig kan komme uden om - men det er vi altså! Tanden er nu blevet børstet godt, og Erik er heldigvis rigtig glad for at børste tænder :)
Derudover er Erik begyndt at kommunikere rigtig meget! Han snakker meget med, når vi læser billedbøger, han pludrer højlydt, når han sidder og leger - typisk enten gurgle-agtige r-lyde eller bababababa, det er meget festligt! Og så har han lært at sige mor! Eller dvs boar! Han bruger det meget når han ikke kan se mig, men er meget bevidst om det :) Det varmer da et moderhjerte ;)
Erik kan endnu ikke kravle, men det kan godt nok ikke vare længe! Han bruger meget af sin vågne tid på at stå og rokke på alle 4. Han kan stå og vinke med den ene arm, men har altså endnu ikke forstået, hvad han skal gøre for at komme fremad. Men det må jo komme - drengen har i hvert fald en vilje af stål (han må have arvet det fra sin moster ;)!
Ellers er der vist ikke så meget nyt... Erik elsker stadig at lege i haven og han elsker at være på udflugt! Nå jo forresten! Erik har været i zoo for første gang. Han var meget fascineret af alle dyrene - særligt var flamingoerne et hit, mens aberne var lidt for farlige! De skreg og bankede på glasset så voldsomt at Erik begyndte at græde - stakkels dreng!
Det må være nok for denne gang! Kan I have det godt allesammen - håber, I snart kommer på besøg!
Hihi! Så du at jeg hev håndklædet ned??