23 juni 2008

Nye killinger

Den lille familie kunne ikke undvære kattene, så nu har vi fået to nye killinger: Fritz og Fifi. Han er 11 uger og hun er kun 9. Han er en charmetrold, der elsker alle mennesker - selv Erik, som ellers ynder at hive ham i halen. Hun er mere sky, men er meget glad for Fritz og er da også ved at varme op for os.

Erik er i den 7. himmel over de nye killinger. Han klukker af grin, når de laver alle deres tosserier og elsker at tumle med Fritz, som heldigvis er rigtig glad for Erik.

Erik har siden sidst både lært at kravle og at rejse sig op ad alt. Så det går hurtigt nu og ingen kan vide sig sikker - især ikke Erik, som får mange knubs hver dag, fordi han overvurderer sine egne evner, som ellers er så store.

Mor og far bliver så stolte, når han traver hen over gulvet med sin BRIO-gåvogn og når han pludselig stikker hovedet op over kanten af sofabordet. Han er bare så dygtig!




Eriks nye bedste ven, Fritz. De elsker at lege sammen.


Erik, Fritz og farmor hyggede sig mens mor og far arbejde


Fritz og Fifi i klatretårnet


Fritz og Fifi


Erik og far læser i Plet-bogen


Luk mig uuuuuud!


Erik elsker at støvsuge. Dygtig dreng :)


Erik øver sig i puttekassen.


Ae, ae Fritz. Det er svært at klappe stille og roligt - Erik vil hellere hive!

Farvel Kingo


Vores anden dejlige mussi, Kingo, blev kørt ned forrige søndag - han er nu blevet begravet sammen med sin søster ude i haven.

Erik var rigtig glad for Kingo og ville meget gerne lege - aftenen før han blev kørt ned sad Erik og jeg længe og aede Kingo, som sov i sengen.