10 marts 2008

Erik 1/2 år!!!

Hold da op, hvor tiden dog flyver!
Lille Erik er 1/2 år nu... På den ene side er det er ikke til at forstå, at der er gået så lang tid, og på den anden side er han jo bare så stor og dygtig og det føles som om vi har haft ham altid!
Han lærer og forstår pludselig så mange ting for tiden - vi snakker dagligt om, at han har lært noget nyt siden dagen før! For eksempel begynder han så småt at forstå, hvad der er hans, og det morer ham usandsynligt, når jeg har noget af hans og han så kan tage det fra mig!
Derudover er han meget bevidst om, hvad han vil og ikke vil, og han skælder ud, hvis han skal noget, der ikke passer ham... og han snakker meget højt!
Dette er især en udfordring når der skal spises, fordi Erik sidder og råber, slår til skålen og skeen og bordet og prøver at få fat i alting! Meget underholdende!

Desuden er han nu begyndt at kysse rigtig meget - han kysser dog kun piger endnu, så far har det fx. stadig til gode ;)
Hans kys er meget våde og meget voldsomme - men også meget kærlige! Og han snakker højlydt imens, som om han vil fortælle, at han godt kan lide den, han kysser... Det er værst for moderen, fordi hendes utallige kys på en dag kombineres med at hive i håret... Av, det gør ondt når han tonser sit hoved ind i hagen på én og samtidig bare hiver til i nakkehårene - men samtidig er det jo bare sååå skønt!
Han er bare sådan en kærlig og udadvendt dreng :)

Erik er blevet meget dygtig til at sidde selv nu - han han sidde i flere minutter alene... Man skal dog stadig huske at ligge puder omkring ham, da han stadig lige pludselig kaster sig enten til siden eller bagud...

På grund af alle Eriks nyfundne selvstændighed og motoriske færdigheder har vi været nødt til at købe en sovepose-dyne til ham, da han var begyndt på at synes, det var sjovere at lege propel i sengen end at sove... Han sparkede vildt til dynen til den var helt væk og lagde sig så til at snurre rundt... Meget sjovt!
Nu, hvor han har fået soveposen, som jo ikke kan sparkes af, sover han igen hele natten :) Dog synes han tit, det er morgen kl. 6, hvilket forældrene ikke er heeelt enige i...


Øj, en flot kænguru!


Gad vide om den smager godt...


Prøver lige en bid...


Uhm! Øret smager i hvert fald godt ;)


Fnis...


Det er så hyggeligt at sidde sammen med morfar - men jeg vil gerne have koppen!


Tænksom Erik sidder selv i sofaen