Ja, tiden flyver! Det er over 1 år siden der er blevet skrevet på bloggen - det er ikke sådan at nå, når man har en aktiv 2-årg dreng :) Men nu skal det være - der er nemlig nyt!
D. 5. maj kl. 8.00 kom lillebror Harald til verden! Han blev født 16 dage før termin på Herlev Hospital, vejede 3464 g. og var 51 cm. lang. Fødslen var hurtig og god og jordemoder-Hanne nåede lige akkurat at være med til at tage imod ham ligesom hun gjorde med Erik (hun kom ind på fødestuen 10 min, før han kom ud ;))
Harald er nu godt 2 uger gammel. Han er en ualmindeligt sød baby, som er meget nem og glad og sover fantastisk godt.
Erik er meget glad for sin lillebror! Han kysser og krammer og er meget stolt.
Så hele den lille familie har det godt og nyder at være blevet én mere!
Jeg ville egentlig have puttet en masse billeder på, men mekanikken driller (og har gjort det et par dage), så det må altså blive en anden gang!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar