Han er dejlig, kær og nem - hans personlighed skinner klarere og klarere igennem nu, og han begynder at vise, hvem han er. Han griner mere og mere højlydt fra dag til dag - både af sjove ting og af ingenting! Han eksperimenterer meget højlydt med sin stemme - ofte bliver både han selv og hans forældre lidt forbløffede over, hvor højt kan kan snakke :)
Han kan nu både more sig over at lege tittebøh med en stofble, kigge i billedbog og få fortalt historier. Jeg "opfører" fx dagligt De 3 bukkebruse for ham. Første gang han hørte troldens dybe røst begyndte han at græde, men nu morer alle de forskellige stemmer ham ustyrligt meget - det er meget kært! Det er så skønt, at man nu kan lave så mange ting med ham - og han er bare en lille charmetrold! I dag var vi til mødregruppe på en café i Field´s og Erik sad (eller dvs. primært stod) under hele mødet på skødet af mig og storcharmede alle de fremmødte. Hans øjne tindrede og han kluk-lo det meste af tiden :) Søde, glade dreng!
Erik har i løbet af den seneste måned og så fået fast sengetid. Han får sit aftenbad kl. ca. 18, får nattøj på, spiser natmad og bliver så puttet. De allerfleste dage sover han så kl. 19 - på dårlige dage bliver den 19.30 ;) Så sover han til kl. ca. 4, hvor han spiser og sover så videre til kl. ca. 7... Så vi nyder at have voksentid hver eneste aften! Dygtig bassemand!
Og vupti! Så var der alligevel en masse at fortælle... Godt at blive presset til at skrive lidt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar